Jeg skulle hilse og sige, at det er meget tidligt at blive vækket kl. 4, når man først er kommet i seng ved midnatstid; men sådan måtte det være. Vi stod parate foran husene med al vores bagage kl. kvart i fem, så bussen kunne blive pakket, og vi kørte af sted i mørket. Den eneste, der var oppe for at vinke farvel, var Spiros Zenebissis, som havde arrangeret al vores transport og indkvartering.

De fleste sov videre i bussen, og det var ikke mange der så den smukke græske solopgang. Efter et par timers kørsel kom vi til færgen over Korintherbugten. Alle stod ud af bussen og gik om bord på færgen, som bussen så bakkede op på. Vi gik op ad en stejl trappe til et dæk, hvor vi sad dejligt i morgensolen med en flot udsigt ud over bugten. Overfarten varede kun et kvarters tid, så kunne vi gå i bussen igen på den anden side.

Efter yderligere en time gjorde vi et lille stop og spiste de medbragte sandwich, og vi kørte videre så hurtigt som muligt. Undervejs udbetalte Henrik de allersidste Euro fra korbanken, som han stort set havde holdt døgnåben under hele turnéen. Det tog ikke så lang tid at komme til Athen; men i storbyen var der meget kraftig trafik, så det tog et par timer at komme igennem til lufthavnen. Vi skyndte os derfor til check-in, hvor vi afleverede bagage og fik kontrolleret pas i en lang kø. Så gik vi direkte gennem sikkerhedskontrollen, hvor mange fik både kontrolleret vandflasker for nitroglycering og lyttet efter medbragte våben - heldigvis havde ingen af børnene maskinpistoler med!

Vi gik direkte om bord på flyet, som lettede efter kort tid med kurs mod Frankfurt. De tre timer gik med et varmt måltid, snak, kortspil og en lille ekstra lur. I Frankfurt gik vi et langt stykke til den gate, vi skulle rejse videre fra. Tiden passede fint, så vi ventede kun et kvarters tid før vi kunne få kontrolleret det sidste boardingkort. Flyveturen varede under to timer, og alle glædede sig nu bare til at komme hjem.

Da vi var landet i Kastrup og alle havde fået deres bagage gik vi samlet ud til familierne, der tog imod med flag og velkomstråb. De måtte dog vente et øjeblik endnu på at knuse deres børn, for koret sluttede turen af med at synge et par sange: Tria for sidste gang, og Vem kan segla for at sige farvel til Marie, Astrid, Cecilie, Maria, Mette, Andreas og Emilie, som forlod koret efter denne tur. Det var en grådkvalt afsked; men efter farvelknusene kom velkomstknusene til det hjemkommende kor, der på denne måde afsluttede en af de mest fantastiske turnéer i korets historie.

Velkommen hjem	Turnéens sidste sang

- posted by Webmaster @ 23:52