Børnekoret i Grækenland 2003
2003-07-03
Så var det endelig blevet dagen, hvor festivalen i Preveza skulle starte: selve årsagen til, at vi var kommet til Grækenland. Vi blev vækket sent (af Henrik i bygning A og af Lise og Jytte i bygning B) oven på den dejlige men lange tur til Ioannina, og vi spiste først morgenmad kl. 9. Så var der mulighed for en tur i havet (cirkulationspumpen i poolen var i stykker i dag), og endnu mere afslapning inden frokost, hvor vi fik en gryderet med kalvekød og ris til, og selvfølgelig græsk salat.
Det smukkeste flag i paraden blev båret flot |
Hvert kor blev dirigeret på plads på tilskuerpladserne, og to messingorkestre spillede til indledning. Så var der nogle taler, og alle kor blev præsenteret med billede og beskrivelse på en storskærm. Åbningen sluttede med en koncert, der blev indledt med et lokalt børnekor. Det var en ære for os at være sat på programmet som den første festivaldeltager. På mange måder var det et underligt foretagende. Publikum, også mange af korene der ikke selv skulle synge i dag, var respektløst snakkende og larmende under koncerterne, trafikken larmede forbi uden for, og lydanlægget som gengav korenes sang var fornærmende dårligt.
Koret tog sig flot ud på scenen |
Da åbningsarrangementet var slut kørte vi med bussen hjem omkring kl. 23, og gik straks i seng.