Så var det endelig blevet dagen, hvor festivalen i Preveza skulle starte: selve årsagen til, at vi var kommet til Grækenland. Vi blev vækket sent (af Henrik i bygning A og af Lise og Jytte i bygning B) oven på den dejlige men lange tur til Ioannina, og vi spiste først morgenmad kl. 9. Så var der mulighed for en tur i havet (cirkulationspumpen i poolen var i stykker i dag), og endnu mere afslapning inden frokost, hvor vi fik en gryderet med kalvekød og ris til, og selvfølgelig græsk salat.

Det smukkeste flag i paraden blev båret flot

Vi kørte med bussen til nogle timers korprøve kl. 14.30, og mens Bente og Werner gik til en reception med borgmestertaler og den slags fik vi andre aftensmad på en restaurant i nærheden: græsk salat (uden fetaost), grillspyd med grøn peber og kalkun, ris og pommes frites. Så klædte vi om i det røde og hvide kortøj og pakkede vores flotte nye Dannebrog ud. Kl. 20 startede en parade, hvor alle festivalens kor gik gennem byen, alle flot klædt i kortøj eller nationaldragter. Børnekoret lyste festligt op i rødt og hvidt, og gik med Mia som fanebærer gennem Preveza til pladsen hvor åbningsceremonien skulle foregå.

Hvert kor blev dirigeret på plads på tilskuerpladserne, og to messingorkestre spillede til indledning. Så var der nogle taler, og alle kor blev præsenteret med billede og beskrivelse på en storskærm. Åbningen sluttede med en koncert, der blev indledt med et lokalt børnekor. Det var en ære for os at være sat på programmet som den første festivaldeltager. På mange måder var det et underligt foretagende. Publikum, også mange af korene der ikke selv skulle synge i dag, var respektløst snakkende og larmende under koncerterne, trafikken larmede forbi uden for, og lydanlægget som gengav korenes sang var fornærmende dårligt.

Koret tog sig flot ud på scenen

På trods af disse vilkår ydede børnene en fornem præstation både med hensyn til udtryk og præcision. Vi der kender koret ved, at de sang en meget flot koncert, som højttalerne bare ikke var i stand til at gengive. Deres udsendte korrespondent sad ved siden af det meget dygtige canadiske børnekor, som i øvrigt også sang en flot afdeling. Det var tydeligt at de værdsatte vores præstation, de nikkede anerkendende til hinanden ved særligt lækre steder, og man hørte udtryk som "beautiful voices". De canadiske sangere er noget ældre end vores, vel 17-18 år, men deltager også i kategorien børnekor.

Da åbningsarrangementet var slut kørte vi med bussen hjem omkring kl. 23, og gik straks i seng.
- posted by Webmaster @ 23:44