En helt fantastisk dag med det hele: spændende oplevelser, skønhed, hede og strabadser, en herlig koncert, og frem for alt en pludselig tæt kontakt med mennesker på tværs af forskelle i alder, sprog og kultur.

Vi spiste morgenmad på den sædvanlige restaurant, og startede busturen kl. 8.30. Efter at have kørt knap halvanden time gennem meget smukke landskaber med høje bjerge kom vi til den lille by Neokesalia, der ligger som en forstad til storbyen Ioannina. Vi blev venligt modtaget ved byens kirke, hvor koncerten skulle foregå på byens torv. Der blev budt på vand, sodavand og kage, og det var dejligt oven på køreturen. Vi hilste også på Nikos, som skulle være vores guide gennem dagen.

Vi gik igen i bussen og kørte til vores første stop. Det var et voksmuseum, hvor man i fantastiske figurer og opstillinger kunne følge Grækenlands dramatiske historie gennem de sidste par hundrede år. Vi gik gennem klippehuler og under aftenhimlen for at se de spændende tableauer, og bag den sidste rude så man en figur af kunstneren, der har skabt det hele, Pavlos Vrellis. Da vi bagefter stod i den lille museumsbutik fik vi en overraskelse: pludselig stod kunstneren selv i døren, en lille gammel mand med en stor udstråling, som koret takkede med klapsalver og to sange. Da Tria Pedia Voliotika startede, lyste hans ansigt op, og han mumlede med på teksten.

Så kørte vi med bussen mod Ioanninas centrum. Vi gik i varmen til den store borg, som dominerer byens centrum. Der startede vi med at se et lille museum, der var indrettet i en moske fra den gang Tyrkiet havde magten i området. Der var både en tyrkisk afdeling og en græsk afdeling med bl.a. flotte græske folkedragter. Fra museet gik vi op på toppen af borgen, hvor der var en fantastisk udsigt ud over byen og søen, den ligger ved. Det var spændende (men varmt) at gå der, hvor mange af de dramatiske begivenheder vi havde set på voksmuseet var sket i virkeligheden.

Vi gik en rundtur på borgen (i solen), og gik derfra en lang tur (i solen) til den resturant, hvor vi skulle spise frokost. Hvis I synes, det med "i solen" er gentaget lidt mange gange, er det ikke en tilfældighed. Det var hamrende varmt, over 43 grader i skyggen, og det var bogstavelig talt som at gå i en bageovn. Vi havde ikke drømt om, at vi skulle gå så langt, og det var en lettelse at komme ind i den kølige restaurant og få en masse at drikke samt en udmærket clubsandwich.

Fra resturanten kunne vi heldigvis gå direkte i bussen, som kørte os tilbage til den lille by. Der havde vi en forprøve i et lokale i byens børnehave, som vi fik lov til at låne. De korbørn, der var mest matte af den varme tur, brugte prøvetiden på at komme til hægterne, og inden koncerten kl. 20 var alle på benene igen. Det vil altså sige, kl. 20 græsk tid betyder ikke kl. 20, men derimod et ubestemt tidspunkt når arrangørerne har fået trukket alle ledninger (det begyndte de først på kl. 8), og folk fra byen i ro og mag er kommet og har fået flyttet sig selv og de nødvendige stole derhen, hvor de havde lyst til at gruppere sig. Alt her foregik i et absolut afslappet tempo, så klokken var nok nærmere 21 da koret fik lov til at gå tværs over pladsen til det lille podie, der var bygget op ad kirkemuren.

Smukke omgivelser til et smukt kor på en smuk aften

Koncerten var en helt fantastisk oplevelse. Koret sang med nerve, udstråling og præcision, og den fyldte plads blev mere og mere begejstret for hver nummer. Højdepunktet kom, da koret som ekstranummer satte an til "Tria Pedia". Da publikum hørte den første linie brød de spontant ud i klapsalver, så børnene følte sig næsten som stjerner i en rockkoncert, og da koret som ekstra-ekstranummer var nødt til at synge første vers igen klappede publikum med i den 7/8 rytme som børnene har arbejdet så hårdt for at få ind i kroppen.

Efter koncerten var der ingen ende på den ros, koret modtog fra folk i byen, unge og gamle, og der var heller ingen ende på alle de lækre græske specialiteter, koret blev budt på. Der var lavet så meget mad, at det næsten ikke var til at se, at der var taget noget, da alle i koret var stopmætte. En folkedansergruppe, som skulle have lært os græske danse, kunne desværre ikke komme, men da vi havde klædt om i børnehaven samlede koret sig om vores søde værtinde, som hed Tassia Papazoglou. Hun lærte koret nogle sjove græske vekselsange, hvor hun sang for og koret gentog - en dejlig oplevelse. Før vi sagde farvel tog vi fotografier af koret sammen med hende og Nikos, som mange i koret var blevet rigtig gode venner med i løbet af dagen.

Vi var først hjemme ved lejlighederne lidt over midnat, og busturen blev brugt til at få pulsen ned efter dagens mange oplevelser og koncertbegejstringen. Og uanset den festival og konkurrence der følger om nogle dage må man konstatere, at børnekoret allerede har vundet - nemlig grækernes hjerter.
- posted by Webmaster @ 23:36