Børnekoret i Grækenland 2003
2003-07-05
 
Da vi blev vækket kl. 7.30 havde den græske tandfe lagt en Euro til Victoria, Stine og Signe!

Efter morgenmaden var der koropvarmning i restauranten, og så øvede børnene igen deres stemmer to og to. Så blev vi i bus kørt til Prevezas kulturhus, hvor festivalkonkurrence skulle foregå. Vi ventede uden for huset i en skrumpende skyggestribe, indtil vi blev vist til det rum, der var tildelt os. Der var ingen aircondition, så der var meget varmt at være, men på altanen luftede det lidt.

Der var lagt en stram tidsplan for konkurrencen. Kl. 12.30 havde vi 10 minutter til at prøve opstilling og lyd på scenen, så fik vi lidt let at spise og de sidste instrukser og opmuntringer, og kl. 13.40 stod børnekoret på scenen.

WOW!

Det var et børnekor helt i top, der gennemførte konkurrenceprogrammet. Confitemini, som virkede lidt kedelig første gang koret så den, blev til rigtig musik. Adoramus Te blev gennemført med hver eneste tone i det musikalske spindelvæv fuldstændig på plads. Hebe deine Augen lød som om den blev sunget af rigtige engle. Exsultate Deo blev sunget forrygende flot og fejlfrit, og Hist hvor vejen blev fraseret og båret så smukt at det græske publikum havde tårer i øjnene og gåsehud, selv om de ikke forstod teksten. Det hele blev imponerende plastisk dirigeret af Bente, og sunget med en så smittende glæde ved musikken at alle måtte overgive sig totalt, og bifaldet var da også øredøvende.

I omklædningsrummet var alle i koret i ekstase over at have ydet det absolut bedste, de formår, og uanset om et andet af de meget dygtige kor i den sidste ende bliver udråbt til nr. 1 af den internationale jury, var alle i børnekoret helt på det rene med, at de under alle omstændigheder var vindere.

Efter omklædningen gik vi til den skyggefulde plads ved korprøvesalen og fik en tiltrængt frokost. Børnene fik fri til at gå rundt i den efterhånden velkendte by en times tid, og så samledes vi i prøvesalen. Der var prøve på de to græske satser, og vi havde "fine" gæster: Valentin Stefanov, der er dirigent og festivalens kunstneriske leder, og hans kone, som dirigerer byens børnekor. Stefanov dirigerede en prøve på Tria Pedia, hvor han prøvede at gøre lyden så autentisk græsk som muligt.

Flotte omgivelser til en gadekoncert
Efter prøven kunne vi bare slappe af, indtil der skulle klædes om til gadekoncerten kl. 19.30. Koncerten foregik foran den lille St. Charalambos kirke, og da koret stillede op var der ikke mange mennesker i nærheden, men da børnene begyndte at synge, stoppede flere og flere op og lyttede. Hen mod slutningen skete igen noget af det, man bliver helt høj af: et græsk voksenkor var ude at spadsere, standsede og lyttede tydeligt begejstret. Da børnekoret sluttede med Tria Pedia Voliotika gik de helt over gevind, klappede og klappede og insisterede på at høre mere. Børnekoret gentog Xekinai med Regitze og Marie som solister, og det græske kor dansede kædedans til på den åbne plads. Børnekoret sluttede med Do don't Touch, og grækerne kvitterede med en spiritual fra deres repertoire.

Vi var desværre nødt til at afbryde kontakten og gå til den resturant, hvor der var bestilt pizza til aftensmad. Efter måltidet havde Valentin Stefanovs to døtre organiseret en bus med en serbisk buschauffør, så vi kunne blive kørt til den koncert, vi ville høre om aftenen. Den foregik i fantastisk flotte kulisser i en gammel borgruin, og de optrædende var som designet efter vore ønsker: et byzantisk kor med en langskægget græsk præst som dirigent; Prevezas børnekor, hvor vi allerede kendte dirigenten og flere af sangerne; Som en overraskelse et akademisk kor, der viste sig at være vore venner fra gadekoncerten om eftermiddagen; og endelig et universitetskor fra Sydafrika, der gav et imponerende show med trampedans og musik med afrikanske lyde og buldrende tordenvejr.

Det var en flot koncert, men det blev næsten endnu bedre efter koncerten da vi samledes på scenen med det græske børnekor. Vi gav dem souvenirs fra Danmark, og så sang korene til stor begejstring flere sange for hinanden. Vi var desværre nødt til at gå til bussen "allerede" 23.30, men det havde været en dag så fuld af oplevelser og med så høj stemning at det var godt, at vi måtte gå i seng når vi ville - der var tid til at sove længe dagen after.

Powered by Blogger