Det kgl. danske Musikkonservatoriums Børnekor, Grækenland 2003
Børnekoret i Grækenland 2003
2010-04-25
Denne blog er flyttet
Denne blog findes nu på http://preveza2003.blogspot.com/.
Du sendes automatisk videre om 30 sekunder, eller du kan klikke her.
Feedabonnenter skal opdatere deres feedabonnementer til
http://preveza2003.blogspot.com/feeds/posts/default.
2003-07-19
 |
| Et billede fra videoen |
Er du nysgerrig efter et glimt af, hvordan børnekoret så ud og lød under den flotte konkurrence-koncert? Nu kan du se koncerten her in Windows Media format.
Vælg ud fra hastigheden af din Internet-forbindelse:
- Modem og ISDN
- Bredbånd
2003-07-10
Farvel Grækenland
Afslutningsnummeret fra pool-party-afslutnings-revyfesten
skrevet og fremført af Mette Braunstein og Sarah M. Thorup
Melodi: Summer Lovin' fra Grease
1.
Det har været en dejlig tur
nu vil vi ta' os en lur
for vi skal op i morgen kl. 5
for der skal vi nemlig hjem
 |
| Tut og Tut på scenen |
Egentlig vil vi bare sig'
at vores kor er det bedste på jord
(Konservatoriets Børnekor)
Grækenland, Grækenland, nu si'r vi farvel
Grækenland, Grækenland, pas nu godt på dig selv
a-a, a-a, ve Maria
jubi, jubi, jubilate
2.
Vi har set Akropolis
græsk salat fik vi at spis'
vi har fået kulør på vores kroppe
vi fik os' tid til at shoppe
Omkvæd
3.
Nu er dette show næste slut (langsomt)
det var alt fra Tut og Tuuut
det har været gode indslag
det' ik' noget man ser hver dag
Omkvæd
2003-07-09
Så er der billeder fra turen på Nettet - hele 337 stk. fra Werners fotografiapparat med flere forskellige fotografer.
Se dem på http://wkn.fotki.com/bkor/preveza2003/.
2003-07-07
Jeg skulle hilse og sige, at det er meget tidligt at blive vækket kl. 4, når man først er kommet i seng ved midnatstid; men sådan måtte det være. Vi stod parate foran husene med al vores bagage kl. kvart i fem, så bussen kunne blive pakket, og vi kørte af sted i mørket. Den eneste, der var oppe for at vinke farvel, var Spiros Zenebissis, som havde arrangeret al vores transport og indkvartering.
De fleste sov videre i bussen, og det var ikke mange der så den smukke græske solopgang. Efter et par timers kørsel kom vi til færgen over Korintherbugten. Alle stod ud af bussen og gik om bord på færgen, som bussen så bakkede op på. Vi gik op ad en stejl trappe til et dæk, hvor vi sad dejligt i morgensolen med en flot udsigt ud over bugten. Overfarten varede kun et kvarters tid, så kunne vi gå i bussen igen på den anden side.
Efter yderligere en time gjorde vi et lille stop og spiste de medbragte sandwich, og vi kørte videre så hurtigt som muligt. Undervejs udbetalte Henrik de allersidste Euro fra korbanken, som han stort set havde holdt døgnåben under hele turnéen. Det tog ikke så lang tid at komme til Athen; men i storbyen var der meget kraftig trafik, så det tog et par timer at komme igennem til lufthavnen. Vi skyndte os derfor til check-in, hvor vi afleverede bagage og fik kontrolleret pas i en lang kø. Så gik vi direkte gennem sikkerhedskontrollen, hvor mange fik både kontrolleret vandflasker for nitroglycering og lyttet efter medbragte våben - heldigvis havde ingen af børnene maskinpistoler med!
Vi gik direkte om bord på flyet, som lettede efter kort tid med kurs mod Frankfurt. De tre timer gik med et varmt måltid, snak, kortspil og en lille ekstra lur. I Frankfurt gik vi et langt stykke til den gate, vi skulle rejse videre fra. Tiden passede fint, så vi ventede kun et kvarters tid før vi kunne få kontrolleret det sidste boardingkort. Flyveturen varede under to timer, og alle glædede sig nu bare til at komme hjem.
Da vi var landet i Kastrup og alle havde fået deres bagage gik vi samlet ud til familierne, der tog imod med flag og velkomstråb. De måtte dog vente et øjeblik endnu på at knuse deres børn, for koret sluttede turen af med at synge et par sange: Tria for sidste gang, og Vem kan segla for at sige farvel til Marie, Astrid, Cecilie, Maria, Mette, Andreas og Emilie, som forlod koret efter denne tur. Det var en grådkvalt afsked; men efter farvelknusene kom velkomstknusene til det hjemkommende kor, der på denne måde afsluttede en af de mest fantastiske turnéer i korets historie.
 |  |
| Velkommen hjem | Turnéens sidste sang |
2003-07-06
Ingen blev vækket i dag, og morgenmaden var droppet. Efterhånden som man vågnede var der brunch i form af bananer, melon og kiks. I løbet af formiddagen blev der også mulighed for pool- og havbad.
 |
| Hele Grækenlandsteamet, minus fotografen |
Da afslutningsfesten var slut fik vi vores sidste aftensmad på resturanten, græsk salat og kylling, og så var der ikke længe til vi skulle køre til festivalens afslutningsceremoni. Den foregik i det store ruinområde Nikopolis, som var en meget flot kulisse til ceremonien. Vi sad samlet på den store plads foran tribunen og så en turistpræsentation af byen på en storskærm. Så blev alle korenes dirigenter kaldt på scenen, Bente med lille Anna sovende på maven.
Så blev de kor, der havde modtaget priser, offentliggjort. Det var lidt spændende at sidde at vente på, om vi ville blive nævnt, men pludselig stod det på skærmen:
Det kgl. danske Musikkonservatoriums Børnekor fik 2. pris og sølvmedalje ved den 21. internationale korfestival i Preveza 2003.
Det er en bedømmelse, der ved en eksamen vel nærmest ville svare til at få 11, så der er ikke noget at sige til at børnene var ellevilde over også af en international jury at få anerkendt, hvor fantastisk en koncert de havde sunget dagen før. I børnekorskategorien blev vi kun overgået af det canadiske ungdomskor, der fik guldmedalje. Bente modtog medaljen og et diplom på scenen.
Vi var blandt de kor, der blev udvalgt til at synge en sang fra scenen ved afslutningskoncerten, og koret hædrede vore græske værter ved at synge Tria Pedia Voliotika, et valg der blev belønnet med klapsalver og bravo-råb fra tilhørerne. Efter koncerten, der blev afsluttet med de sydafrikanske juglelyde, kørte vi tilbage til lejlighederne. Bente sagde nogle ord ved gitterlågen, og så gik vi i seng med den "dejlige" viden at vi skulle vækkes kl. 4 næste morgen for at nå flyet.
 |
| På scenen for at kvittere for den flotte sølvmedalje |
2003-07-05
Da vi blev vækket kl. 7.30 havde den græske tandfe lagt en Euro til Victoria, Stine og Signe!
Efter morgenmaden var der koropvarmning i restauranten, og så øvede børnene igen deres stemmer to og to. Så blev vi i bus kørt til Prevezas kulturhus, hvor festivalkonkurrence skulle foregå. Vi ventede uden for huset i en skrumpende skyggestribe, indtil vi blev vist til det rum, der var tildelt os. Der var ingen aircondition, så der var meget varmt at være, men på altanen luftede det lidt.
Der var lagt en stram tidsplan for konkurrencen. Kl. 12.30 havde vi 10 minutter til at prøve opstilling og lyd på scenen, så fik vi lidt let at spise og de sidste instrukser og opmuntringer, og kl. 13.40 stod børnekoret på scenen.
WOW!
Det var et børnekor helt i top, der gennemførte konkurrenceprogrammet. Confitemini, som virkede lidt kedelig første gang koret så den, blev til rigtig musik. Adoramus Te blev gennemført med hver eneste tone i det musikalske spindelvæv fuldstændig på plads. Hebe deine Augen lød som om den blev sunget af rigtige engle. Exsultate Deo blev sunget forrygende flot og fejlfrit, og Hist hvor vejen blev fraseret og båret så smukt at det græske publikum havde tårer i øjnene og gåsehud, selv om de ikke forstod teksten. Det hele blev imponerende plastisk dirigeret af Bente, og sunget med en så smittende glæde ved musikken at alle måtte overgive sig totalt, og bifaldet var da også øredøvende.
I omklædningsrummet var alle i koret i ekstase over at have ydet det absolut bedste, de formår, og uanset om et andet af de meget dygtige kor i den sidste ende bliver udråbt til nr. 1 af den internationale jury, var alle i børnekoret helt på det rene med, at de under alle omstændigheder var vindere.
Efter omklædningen gik vi til den skyggefulde plads ved korprøvesalen og fik en tiltrængt frokost. Børnene fik fri til at gå rundt i den efterhånden velkendte by en times tid, og så samledes vi i prøvesalen. Der var prøve på de to græske satser, og vi havde "fine" gæster: Valentin Stefanov, der er dirigent og festivalens kunstneriske leder, og hans kone, som dirigerer byens børnekor. Stefanov dirigerede en prøve på Tria Pedia, hvor han prøvede at gøre lyden så autentisk græsk som muligt.
 |
| Flotte omgivelser til en gadekoncert |
Vi var desværre nødt til at afbryde kontakten og gå til den resturant, hvor der var bestilt pizza til aftensmad. Efter måltidet havde Valentin Stefanovs to døtre organiseret en bus med en serbisk buschauffør, så vi kunne blive kørt til den koncert, vi ville høre om aftenen. Den foregik i fantastisk flotte kulisser i en gammel borgruin, og de optrædende var som designet efter vore ønsker: et byzantisk kor med en langskægget græsk præst som dirigent; Prevezas børnekor, hvor vi allerede kendte dirigenten og flere af sangerne; Som en overraskelse et akademisk kor, der viste sig at være vore venner fra gadekoncerten om eftermiddagen; og endelig et universitetskor fra Sydafrika, der gav et imponerende show med trampedans og musik med afrikanske lyde og buldrende tordenvejr.
Det var en flot koncert, men det blev næsten endnu bedre efter koncerten da vi samledes på scenen med det græske børnekor. Vi gav dem souvenirs fra Danmark, og så sang korene til stor begejstring flere sange for hinanden. Vi var desværre nødt til at gå til bussen "allerede" 23.30, men det havde været en dag så fuld af oplevelser og med så høj stemning at det var godt, at vi måtte gå i seng når vi ville - der var tid til at sove længe dagen after.
2003-07-04
I dag var en meget nødvendig slapperdag. Vi spiste sen morgenmad, badede i havet eller den nu reparerede pool og spiste frokost, moussakalasagne kunne man måske kalde det. Efter frokost delte børnene sig to og to, store og små, og arbejdede selv med deres stemmer til konkurrencesatserne.
Vi kørte med bussen til en to timers korprøve kl. 17.30, hvorefter vi spiste dejlig grillmad på en restaurant ved havnen. Vi ville gerne høre nogle andre kor synge, så vi gik alle til en koncert kl. 21. Der var rigtige græske forsinkelser, så det eneste vi nåede at høre før vi skulle gå til bussen var et græsk voksenkor med en gennemsnitsalder på mindst 60 år, der i konstant fortissimo sang og deklamerede græske sange (eller var det kun én sang der blev gentaget, det var lidt svært at høre). Og så sang de hjerteskærende falsk; men det var meget lærerigt at konstatere hvor forskellige meninger man kan have om, hvad god musik er.
Vi kørte hjem kl. 22, og var på værelserne på vej mod en god nattesøvn kl. 23.
 |
| Konkurrence: hvem når at blive brunest før vi kommer hjem? |
2003-07-03
Så var det endelig blevet dagen, hvor festivalen i Preveza skulle starte: selve årsagen til, at vi var kommet til Grækenland. Vi blev vækket sent (af Henrik i bygning A og af Lise og Jytte i bygning B) oven på den dejlige men lange tur til Ioannina, og vi spiste først morgenmad kl. 9. Så var der mulighed for en tur i havet (cirkulationspumpen i poolen var i stykker i dag), og endnu mere afslapning inden frokost, hvor vi fik en gryderet med kalvekød og ris til, og selvfølgelig græsk salat.
 |
| Det smukkeste flag i paraden blev båret flot |
Hvert kor blev dirigeret på plads på tilskuerpladserne, og to messingorkestre spillede til indledning. Så var der nogle taler, og alle kor blev præsenteret med billede og beskrivelse på en storskærm. Åbningen sluttede med en koncert, der blev indledt med et lokalt børnekor. Det var en ære for os at være sat på programmet som den første festivaldeltager. På mange måder var det et underligt foretagende. Publikum, også mange af korene der ikke selv skulle synge i dag, var respektløst snakkende og larmende under koncerterne, trafikken larmede forbi uden for, og lydanlægget som gengav korenes sang var fornærmende dårligt.
 |
| Koret tog sig flot ud på scenen |
Da åbningsarrangementet var slut kørte vi med bussen hjem omkring kl. 23, og gik straks i seng.
2003-07-02
En helt fantastisk dag med det hele: spændende oplevelser, skønhed, hede og strabadser, en herlig koncert, og frem for alt en pludselig tæt kontakt med mennesker på tværs af forskelle i alder, sprog og kultur.
Vi spiste morgenmad på den sædvanlige restaurant, og startede busturen kl. 8.30. Efter at have kørt knap halvanden time gennem meget smukke landskaber med høje bjerge kom vi til den lille by Neokesalia, der ligger som en forstad til storbyen Ioannina. Vi blev venligt modtaget ved byens kirke, hvor koncerten skulle foregå på byens torv. Der blev budt på vand, sodavand og kage, og det var dejligt oven på køreturen. Vi hilste også på Nikos, som skulle være vores guide gennem dagen.
Vi gik igen i bussen og kørte til vores første stop. Det var et voksmuseum, hvor man i fantastiske figurer og opstillinger kunne følge Grækenlands dramatiske historie gennem de sidste par hundrede år. Vi gik gennem klippehuler og under aftenhimlen for at se de spændende tableauer, og bag den sidste rude så man en figur af kunstneren, der har skabt det hele, Pavlos Vrellis. Da vi bagefter stod i den lille museumsbutik fik vi en overraskelse: pludselig stod kunstneren selv i døren, en lille gammel mand med en stor udstråling, som koret takkede med klapsalver og to sange. Da Tria Pedia Voliotika startede, lyste hans ansigt op, og han mumlede med på teksten.
Så kørte vi med bussen mod Ioanninas centrum. Vi gik i varmen til den store borg, som dominerer byens centrum. Der startede vi med at se et lille museum, der var indrettet i en moske fra den gang Tyrkiet havde magten i området. Der var både en tyrkisk afdeling og en græsk afdeling med bl.a. flotte græske folkedragter. Fra museet gik vi op på toppen af borgen, hvor der var en fantastisk udsigt ud over byen og søen, den ligger ved. Det var spændende (men varmt) at gå der, hvor mange af de dramatiske begivenheder vi havde set på voksmuseet var sket i virkeligheden.
Vi gik en rundtur på borgen (i solen), og gik derfra en lang tur (i solen) til den resturant, hvor vi skulle spise frokost. Hvis I synes, det med "i solen" er gentaget lidt mange gange, er det ikke en tilfældighed. Det var hamrende varmt, over 43 grader i skyggen, og det var bogstavelig talt som at gå i en bageovn. Vi havde ikke drømt om, at vi skulle gå så langt, og det var en lettelse at komme ind i den kølige restaurant og få en masse at drikke samt en udmærket clubsandwich.
Fra resturanten kunne vi heldigvis gå direkte i bussen, som kørte os tilbage til den lille by. Der havde vi en forprøve i et lokale i byens børnehave, som vi fik lov til at låne. De korbørn, der var mest matte af den varme tur, brugte prøvetiden på at komme til hægterne, og inden koncerten kl. 20 var alle på benene igen. Det vil altså sige, kl. 20 græsk tid betyder ikke kl. 20, men derimod et ubestemt tidspunkt når arrangørerne har fået trukket alle ledninger (det begyndte de først på kl. 8), og folk fra byen i ro og mag er kommet og har fået flyttet sig selv og de nødvendige stole derhen, hvor de havde lyst til at gruppere sig. Alt her foregik i et absolut afslappet tempo, så klokken var nok nærmere 21 da koret fik lov til at gå tværs over pladsen til det lille podie, der var bygget op ad kirkemuren.
 |
| Smukke omgivelser til et smukt kor på en smuk aften |
Efter koncerten var der ingen ende på den ros, koret modtog fra folk i byen, unge og gamle, og der var heller ingen ende på alle de lækre græske specialiteter, koret blev budt på. Der var lavet så meget mad, at det næsten ikke var til at se, at der var taget noget, da alle i koret var stopmætte. En folkedansergruppe, som skulle have lært os græske danse, kunne desværre ikke komme, men da vi havde klædt om i børnehaven samlede koret sig om vores søde værtinde, som hed Tassia Papazoglou. Hun lærte koret nogle sjove græske vekselsange, hvor hun sang for og koret gentog - en dejlig oplevelse. Før vi sagde farvel tog vi fotografier af koret sammen med hende og Nikos, som mange i koret var blevet rigtig gode venner med i løbet af dagen.
Vi var først hjemme ved lejlighederne lidt over midnat, og busturen blev brugt til at få pulsen ned efter dagens mange oplevelser og koncertbegejstringen. Og uanset den festival og konkurrence der følger om nogle dage må man konstatere, at børnekoret allerede har vundet - nemlig grækernes hjerter.
2003-07-01
Efter morgenmaden kørte vi til Preveza, hvor vi fik fri til at shoppe og gå rundt i byen, som er både hyggelig og en god handelsby. Anna, Caroline og Ida hjælper med at fortælle lidt om dagen:
I byen var der en masse souvenirbutikker og en masse tøjbutikker. Nogle af tøjbutikkerne var OK, men i nogle af de andre var tøjet lidt mærkeligt. Franziska fik sat prisen på en trøje ned fra 40 til 30 Euro. Hvis man er ved at gå ud af døren kalder de og siger "no no", og så vil de gerne sætte prisen ned alligevel.
Langs med havnen var der en masse restauranter. Vi skulle have spist i en af dem, men de voksne syntes at det ville tage for lang tid at få lavet maden der. I stedet for fik vi pizza-sandwich og toast. Pizzaerne smagte for meget af tomat, men toastbrødene var gode.
 |
| Koncentreret korprøve i den kølig sal |
Så kørte vi hjem til badning i swimmingpool eller i havet. Det er en stenstrand lige som på Korfu (siger Anna), og det kan godt gøre lidt ondt i fødderne når man går der. Vandet er dejligt varmt og klart, og vi kan se mange flotte fisk. Når jeg dykker (fortæller Caroline) kan jeg svømme helt tæt på fiskene, og når jeg næsten kan tage fat i dem, svømmer de væk.
Til aftensmad fik vi peberfrugter fyldt med ris, og selvfølgelig græsk salat. Vi sluttede igen dagen med en græsk korprøve, og så gik vi lidt tidligt i seng.
Kære dagbogslæser
Du får en lidt kort udgave af endnu en fin dag, vi skal i seng for at være klar til en spændende heldagsudflugt i morgen.
Efter morgenmaden kørte vi til Preveza, hvor vi fik fri til at shoppe og gå rundt i byen, som er både hyggelig og en god handelsby. Efter frokost havde vi korprøve om eftermiddagen, hvorefter vi kørte hjem til badning i pool eller hav. Efter aftensmaden sluttede vi med en græsk korprøve, hvorefter vi gik relativt tidligt i seng.
Den udvidede udgave af dagens begivenheder må I vente en dags tid på at få, for der bliver ikke tid til at skrive dagbog i morgen, hvor vi er på heldagsudflugt til Ioannina.
2003-06-30
Ikke to dage er ens, men denne dag var bygget op på samme måde som dagen før. Vi spiste igen morgenmad på restauranten, og der var ingen overraskelser der, bare rigeligt med mad til at vi kunne blive mætte. Så kørte vi med bus til Preveza, hvor vi igen skulle have en god arbejdsdag. Vi prøvede to timer om formiddagen, mens barnepige Stine som sædvanlig tog sig af Bentes lille Anna et skyggefuldt sted. Anna på 5 måneder er hele korets yndling, og charmerer alle med store smil og begejstret fægtende arme og ben. Det bør også noteres for eftertiden, at hun denne dag for første gang lærte at spise frugtmos!
Til frokost havde Lise bestilt pita-ruller med kylling på en lille restaurant ved havnen. Temperaturen var 42 grader i skyggen! Men det luftede ind fra havet, så det var til at holde ud. Maden smagte skønt, men alle i koret var mere sultne, så der blev arrangeret endnu en servering, frisk brød og tsatsiki (youghurt, agurk og masser af hvidløg).
 |
| Mon det er skønt i poolen? |
Vi kørte hjem kl. 16 til Paralia Kanaliou (Kanali Beach), hvor vore lejligheder ligger, og der blev igen arrangeret badetur, frit valg mellem hav og swimmingpool. Vinden var frisket op, så det var flotte bølger der slog ind mod stranden, og de voksne sørgede for at der blev badet så bølgerne kun var sjove, ikke farlige. Der gik et par timer med bad, sol og leg indtil vi blev samlet og gik til resturanten for at få aftensmad. Dagens menu var (selvfølgelig) græsk salat og brød; men hovedretten var ganske spændende: en hel stegt fisk til hver. Det var en lille rund fisk med hoved, øjne og det hele, en dorado hedder den vist. Langt de fleste fandt ud af, at det ikke var spor farligt, og det meget fine hvide kød faktisk smagte rigtig godt, når man kom ind til det.
Så gik vi tilbage til en lille aftenkorprøve mellem bygningerne i Villa Yioula, som vore lejligheder kaldes. Prøven forløb som dagen før med en ny græsk sang (Xekinai). De derhjemme, der har lyst til at smuglytte til de græske klange, kan gøre det på adressen http://kor.dk/bkor/Preveza_2003/Sange/. Vi "fik fri" kl. 21.30, så nogle kunne komme tidligt i seng mens andre kunne hygge videre.
2003-06-29
Det var den første hele dag i Preveza - som nærmest udtales Prræ-væ-zzza, med tryk på første stavelse og snurrende Z. Vi blev vækket i lejlighederne kl. 7.30 og spiste samlet morgenmad i resturanten. Det var en rigtig sydlandsk morgenmad, ikke så meget som vi er vant til hjemme i Danmark; men vi fik da frisk brød med smør og marmelade, hårdkogt æg og saftevand, rigeligt til at blive mæt af.
Så samledes vi med kormapper og vandflasker og blev i bus kørt de ca. 13 km ind til selve Preveza by. Der havde vi fået lov til at låne prøvesalen af festivalens arrangører, Armonia Horodia (Harmonia-koret), et fint rum med koropstilling i tre niveauer, klaver - og aircondition, en vigtig ting når temperaturen udenfor nærmer sig 40 grader. Vi havde to timers effektiv og koncentreret korprøve før frokosten, hvor John og Ulla havde skaffet sandwich og meget friske agurker. Vi fik set en lille smule til byen, der så ud til at være meget hyggelig, og fortsatte så med yderligere to timers korprøve.
 |
| Så flot bor vi |
På vej fra stranden fik vi frugt fra et supermarked, og strandturen havde varet så længe at det var tid til aftensmad, da vi var blevet skyllet af hjemme i lejlighederne. Aftenens menu i den sædvanlige resturant var græsk salt med fetaost og kylling med pasta og tomatsovs. Efter aftensmaden samledes vi på pladsen mellem de to store lejlighedsbygninger, hvor vi sluttede dagen med en korprøve. Marie og Regitze varmede koret op, og Werner var gæstedirigent og indstuderede de tre stemmer i den græske sang Tria Pedia Voliotika. Børnene faldt helt for den græske lyd, som de fandt - med Frederiks udtryk - herregod.
Og så var det tid at gå på værelserne med hvad det indbefatter af TV-kigning, nabobesøg, hyg og - måske på et eller andet tidspunkt - nattesøvn.
2003-06-28
Vi måtte ret tidligt op for at få en frisk start på rejsen mod Preveza. Kufferterne havde vi allerede pakket om aftenen, så efter en god morgenmad kunne vi rimelig hurtigt hente kufferterne, stille os i kø ved hotellets hårdt belastede elevator, og derefter pakke bagagen i bussen. Vi kørte afsted fra et dejligt hotelophold kl. 8.
 |
| Udsigten var meget fotograferet |
Så "klatrede" vi ned til bussen og kørte videre. Efter et par timer var det stærkt nødvendigt med et lille tissestop, og efter yderligere en times tid gjorde vi et længere stop. Det anbefalede sted viste sig at være et swimmingpool og restaurant-party-sted med meget høj technomusik - ikke det mest afslappende, men alle i koret fik da en velfortjent is. Så kørte vi videre, og endelig, omkring kl. 20.30, var vi fremme ved vores lejligheder. De så rigtig gode ud udefra, og bygningerne lå ved en uendeligt tillokkende swimmingpool; men først fik vi vores aftensmad i en restaurant 100 meter fra hovedbygningen, tæt ved et andet hus hvor en mindre gruppe på 8 børn skulle bo sammen med Ulla og Jeannett.
Aftensmaden var en slags Moussaka med kød, pasta og auberginer, og efter måltidet fik vi alle lov til en dejlig afkølende tur i poolen. Så var koret samlet til lidt stemmepleje og et par sange, hvorefter vi blev fordelt til værelserne. Klokken var vel omkring halv tolv før vi var i seng - rejsen med de indlagte stop havde varet over 12 timer, så vi var godt møre, men det var dejligt at være fremme i de fine lejligheder, hvor vi nu skulle bo de næste 9 dage.
2003-06-27
Der var vækning mellem kl. 6.30 og 7, så der var god tid til at vågne og få et morgenbad, og alle så ud til at have fået en i hvert fald rimelig søvn. Morgenmaden blev serveret i hotellets lille morgenmadsrestaurant, et udmærket udvalg af yoghurt, æg, brød og pålæg med en selvkørende toast-maskine som et af de store hits.
Bussen hentede os kl. 9, og kørte os sammen med vores engelsksprogede guide Irene på en rundtur i Athen. Der var mange spændende monumenter og smukke bygninger at se - Irene fortalte detaljeret om det hele (og Werner oversatte noget mere kortfattet til dansk). Vi så også vagterne foran præsidentpaladset, et pudsigt syn, klædt på som de var i kilt og røde sko med kvaster.
Så blev vi kørt til parkeringspladsen ved foden af Akropolis, og gik samlet op ad "byens høje punkt", som det betyder. Irene (med oversætter) fortalte om de mange flotte templer og udsigter, vi så på den stejle vej, og vi endte ved det fantastiske tempel Parthenon. Så fik vi lidt tid på egen hånd i museet med mange af statuerne der er fundet i området, hvorefter vi samledes til en af korets rejsetraditioner: en uforberedt minikoncert ved en af verdens store seværdigheder. Vi nåede at synge halvanden sang før en vagt afbrød forestillingen med en oplysning om, at det faktisk ikke var tilladt at synge der - hvorefter han klappede af koret.
Vi havde både klatret og set meget, og der var 38 grader i skyggen (som der ikke var meget af), så det var dejligt at vi fra Akropolis kunne gå et lille stykke til en kølig frokostrestaurant. Der fik vi en lækker fire-retters menu med kylling som hovedret og fik slappet lidt af oven på strabadserne. Efter frokosten kørte vi tilbage til hotellet, hvor der var korprøve i et par timer med godt arbejde af både kor og dirigent.
Ved 18-tiden blev vi kørt til Plaka, hvor vi havde spist dagen før, men denne gang fik koret et par timer fri til shopping på en lang gågade gennem den smukke gamle bydel. Så kørte vi tilbage til hotellet, hvor de voksne med John i spidsen arrangerede aftensmaden - dejligt græsk brød, pålæg og frugt. Efter en ganske lille korprøve, hvor vi begyndte at få styr på nogle sjove græske rytmer og klange, gik vi på værelserne til godnathistorie, kuffertpakning, hygge og muligheden for en god nats søvn før næste dags lange bustur.
2003-06-26
Endelig var den kommet – dagen, hvor Det kongelige danske Musikkonservatoriums Børnekor skulle tage af sted på den store korrejse til Grækenland. Forventningerne var store, både hos dem, der havde prøvet en eller flere korrejser før og bare stor-glædede sig til endnu en, og hos dem, der måske med lidt sommerfugle i maven skulle til at opleve det hele for første gang.
Vi rejste af sted i to hold. Det første hold på 10 børn måtte sammen med Lise og Jytte stå rigtig tidligt op for at kunne være i lufthavnen kl. 6.15 om morgenen. Det gik smertefrit med at checke ind og komme på flyet, og rejsen gik fint. Der var en mellemlanding i Wien, så det var en lidt lang rejse, men det viste sig at være rigtig hyggeligt at rejse i en lille gruppe. Efter landingen i Athen kørte en bus gruppen til hotellet, Best Western Zinon, hvor alle blev fordelt på deres værelser.
Det andet hold kunne sove lidt længere, og mødtes i lufthavnen kl. 9. Også for den store gruppe gik alt det praktiske uden problemer, og i flyet kom de fleste til at sidde sammen med lige dem, de havde ønsket sig. Også her var der en mellemlanding (i Frankfurt), så der var to gange forplejning – en sandwich i det første fly og en varm ret med bøf eller kylling i det andet. Også den store gruppe havde en hyggelig rejse, men det var nu allerbedst da koret var genforenet i hotellet.
Efter en times tid med afslapning blev vi kørt med bus til Athens gamle bydel, Plaka, hvor der var reserveret plads til os alle på en udendørs restaurant. Der var meget varmt i Athen, men på denne tid af dagen, kl. 21, var det lunt og behageligt at spise udenfor. Vi fik en flot fire retters menu med gaspaccio (eller noget i den stil), græsk salat, kalvesteg med kartofler og melon til dessert. Alle var sultne oven på rejsen, så det var et meget populært måltid.
Vi var dog meget trætte, så det var også rart at komme tilbage til hotellet. Bente gav lige stemmerne en lille behandling, og så gik vi i seng ved 23-tiden.
Hej derhjemme
Kalismera
Både det tidlige og det sene hold har haft en perfekt rejse, og vi er nu samlet i Athen.
Mere nyt følger senere!
